På jagt efter Fanø østers
Ud og fange østers sammen med “Fanø Oyster King” Jesper Voss
Jeg vil gerne lige starte med at sige undskyld til mine læsere, at jeg forsømmer dem – de sidste to måneder har været en hvirvelvind af praktikforløb, familie tam-tam, Påske, influenza (to gange!), og et par online projekter ved siden af. Men jeg har været god til at dokumentere alt, så jeg kunne fortælle jer om det i min blog. Det første jeg gerne vil skrive om er østers – åh jeg elsker dem! Det er endnu bedre når man kan gå ud i naturen, i stilheden, og samle østers og blå muslinger op fra lav vandet i Vadehavet.
Lige nu er østers på vej ud af sæson (som finder sted september til april), men vi var på Fanø i Påskeferien og der var masser af gode spiselige østers. Vi bookede en østerssafari tur med “Fanø Oyster King”, Jesper Voss, og vi var en robust gruppe på ca. 40 energiske mennesker klar til en grå og regnfuld tur ud i elementerne.
Jagten efter Fanø østers begyndte ved Halen
Jesper Voss begyndte med at forklare, at det var normalt at blive desorienteret når man var ude i lav vandet i Vadehavet – det var derfor vigtigt at holde styr på din position i forhold til en forbestemt punkt på kysten. Det er et meget fladt landskab og jeg følte jeg kunne fortsætte med at gå ud i vandet; det var svært at holde styr på hvor meget tid havde passeret eller hvor langt ude vi var. Jeg følte det mest på vejen tilbage da det var chokerende at se hvor langt vi egentlig var gået (og de pejlemærker jeg skulle holde øje med var slet ikke der hvor jeg troede de var)! Min kæreste var overbevist om at vi gik den forkerte vej da vi skulle tilbage, fordi man bliver desorienteret af at kigge ned i vandet og glemmer hvor land er. Tror dog også vejret havde en del at sige, da det var tåget og det regnede lidt, så det var svært at se. Derfor var vi glade for at vi havde en professionel Fanø Oyster King med på turen og kan varmt anbefale ham!
Det er her vi begyndt eventyret om at fange disse lækre Fanø østers:
Inden vi gik i gang ville Jesper forklare et par ting. Han fortalte os at optimalt skal østers være 7-8 cm lang, og på Fanø sætter de sig fast på noget andet som anker (ofte er det blå muslingerne) på grund af det sandet forhold i Vadehavet de åbenbart trives i. De østers vi finder på Fanø er Stillehavsøsters fra Japan, og der er flere teorier om hvordan de blev introduceret til vandet rundt omkring Fanø – de hører nemlig ikke naturligt hjemme her, men er kommet hertil og floreret over de sidste 10-15 år (nok på grund af en stigning i vand temperaturen, yay global opvarming). Jesper tror at skibe fra internationale handels ruter havde østerslarverne med i deres ballast og sådan nåede de Esbjerg havn, hvor de begyndte at trives i det tempereret lav vande i Vadehavet.
Af disse grunde troede miljø eksperter for nogle år siden at de var en plage og ville true blå muslingernes naturlige leveområde. Det har nu vist sig at de to arter har udviklet et symbiotisk forhold hvor de gavner fra hinandens tilstedeværelse – østers filtrere meget mere vand i timen end muslingerne kan, og muslingerne vokser så hurtigt at de fungere som et ideelt platform for østers at satte sig på uden at kvæle dem.
Østersene var ikke særlig pæne udvendigt – de var ujævne, dækket i sand i steder hvor det var umuligt at få ud og en masse muslinger og rurer på skallerne. Du vil nok ikke kunne finde en Fanø øster i sin originale skal på en fin restaurants menu. Der er før blevet fundet perler i Fanø østers, men chancerne er kun en i hver 15.000. Man kan se en østers er i live ved at tappe på den og se om den lukker sig, hvilket vil så betyde at den er i live – nogle gange kan de begynde at sprøjte vand ud i en strøm! Dette gælder også for blå muslingerne, som vi også samlede op på vejen (selvom de var lidt små). Det er en god idé at have et par handsker med på sådan en tur, helst vandtætte! Vandet er iskoldt og skallerne meget skarpe – der kommer et tidspunkt hvor man ikke kan mærke sine fingre mere og det er der man ikke kan mærke skallerne river hænderne op.
Da vi kom tilbage til mødestedet på stranden, havde Jesper allerede startet grillen. Han havde et rigtigt fint lille skur, hvor han havde dækket bord med vin og forskellige toppings til østersene som vi nu skulle tilberede og spise. De skulle allesammen grilles fordi vi ikke måtte spise dem rå denne gang – Jesper forklarede at det var på grund af en virus de har fundet i år i skaldyrene langs den danske kyst.
Det første han viste os var hvordan man åbner en østers. Man holder en østers i et viskestykke med den rundet side nedad og flade side på toppen. Tag kniven og skub den ind i “øjet” af skallen; det ligner et lille hule i ledet hvor skallerne forbinder. Når kniven er inde skal man træk den op langs højre side mod munden så man skærer musklen over. Prøv at lade være med at twiste og dreje kniven, det er bedst at glide den frem og tilbage hvis du har problemer med at åben den. Fordi østersene er som de er, er det svært at rengøre dem grundigt, og der var stadigvæk lidt sand i fra da kniven gik ind og fra opgaven at få dem åben.
Vi åbnede de første runde østers, renset dem i citron vand, og toppet dem med hvidløg & ramsløg smør fra Kærgården og revet parmesanost inden de var placeret på grillen. Jeg har kun smagt østers rå med citron og Tabasco, og jeg elsker det, så at smage dem på grill var en dejlig ny oplevelse. Hvis jeg skal være ærlig, så var det denne version der var min favorit ud af de tre han lavede til os.
Anden runde østers var smidt på grillen i hele tilstand, og de åbnede af sig selv i stege processen. De var toppet med gorgonzola ost og placeret på grillen igen i kort tid inden serveringen så osten kan få lov at smelte. De var gode, men gorgonzolaen var dominerende for så lille en mundfuld – men så har jeg også en love/hate forhold til gorgonzola.
Den sidste topping var den jeg mindst kunne lide. Soltørret tomat pesto med feta ost på friske åbnede østers, og så på grillen. Jeg kunne bedst lide enkeltheden med smør og parmesan; at tilføje rød pesto og feta blev lidt for meget for mig, det ville jeg hellere have haft på et stykke bruschetta i stedet.
Alt i alt var det en fantastisk tur! Vi var udmattede da vi kom hjem, men vi havde haft en super oplevelse. Desuden så vi frem til at dele havets frugter, som vi havde samlet ind i spandevis, med resten af familien til aftensmad. Jeg vil helt sikkert gerne ud igen næste gang jeg er i området, og forhåbentlig møde Fanø Oyster King igen! Du kan selvfølgelig kun booke en tur i sæsonen, og vi betalte 150 DKK per person alt inklusiv.