Moules marinières | Hvidvins dampede blåmuslinger opskrift
Blåmuslinger er en delikat, og ofte dyr, spise der kan virke lidt intimiderende at stå over for at skulle tilberede, især hvis det er første gang. Moules marinières, eller hvidvins dampede blåmuslinger, er en enkel og simpel ret der passer perfekt til et kold glas prosecco og en frisk solrig forårs dag. Det er nemt og hurtigt at lave, og kræver basale ingredienser som findes i de fleste køkkener.
Hvis man arbejder lidt for det, kan man skaffe gratis blåmuslinger fra de danske kyster – tag en smut til din lokale strand og samle friske blåmuslinger fra havet kvit og frit! Læs mere om det her. Sørg for at der ikke er giftige alge opblomstringer i dit område først – tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside for info om dette.
Med et godt styk brød og en god flask vin er moules marinières, eller hvidvins dampede blåmuslinger, en sikker vinder til en date aften eller middag med familie og venner!
Ingredienser
- 1 kg blåmuslinger
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk smør
- 1 medium gulerødder (valgfri)
- 1 stk bladselleri (valgfri)
- 1 skalotteløg eller 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 dl tør hvidvin
- 2 dl fløde
- håndfuld frisk persille
- lille håndfuld frisk kørvel (valgfri)
- salt
- peber
Fremgangsmåde
- Sørg for at blåmuslingerne er rengjort og renset, og at de døde muslinger er sorteret fra. Finder du en åben musling, bank skalen mod vasken – hvis den lukker sig, er den i live og kan spises; hvis den ikke lukker sig, er den død og skal smides ud. Du kan tjekke friskheden ved at dække muslingerne med vand – friske muslinger synker til bunds, så fjern muslinger som flyder, da de er enten døde eller tomme.
- Varm en stor gryde på medium-høj varme.
- Skræl gulerødderne og hak grøntsagerne i små tern. Hak hvidløg fint.
- Når gryden er varm, tilsæt 1-2 spsk olivenolie og 1-2 spsk smør.
- Når smøret er smeltet, tilsæt grøntsagerne og hvidløg.
- Steg grøntsagerne til det dufter og løgene er gennemsigtige.
- Tilsæt blåmuslingerne og hvidvinen, og dæk til med grydelåg. Koge ved medium-høj varme i 10 minutter. Muslingerne skal dampe nu, så det er bedst ikke at løfte låget.
- Hak krydderurterne.
- Efter 10 minutter er gået, er blåmuslingerne tilberedte og de skulle gerne åbne sig. Fjern muslinger som ikke har åbnet sig, da de ikke må spises. Tilsæt krydderurterne og fløde, og rør rundt.
- Smag til med salt og peber.
- Varm en flute og dyp brødet i den lækker suppe der nu befinder sig i bunden af gryden, sammen med blåmuslingerne. Nyd blåmuslingerne sammen med et godt glas hvidvin eller bobler.
Tip: Brug en muslingeskal som pincet til at tage kødet ud af andre muslingeskaller.